Franchise

FRANCHISING

At være franchisetager hos Burger King handler om at eje en eller flere restauranter og om at realisere sine visioner. Det indebærer også, at man bliver en del af konceptideen og forvalter den på bedst tænkelige måde.

Som franchisetager driver du din egen virksomhed og er samtidig del af et fælles restaurantkoncept. Du har en grundig, stærk og erfaren organisation, som fokuserer på at støtte og udvikle konceptet, i ryggen. Og med et af verdens mest anerkendte varemærker til rådighed har du store chancer for at få indfriet dine drømme, såvel økonomisk som selvudviklende.

Hos Burger King ved vi, hvad der kræves for at starte egen restaurant. Vi har mange års erfaring fra tidligere restaurantåbninger og kan hjælpe dig med at analysere vilkårene i dit lokalområde. Derefter er det op til dig at sætte grænsen for netop din fremgang.

 

FORSKELLIGE TYPER RESTAURANTER

Som franchisetager hos Burger King har du mulighed for at drive forskellige typer af restauranter.

In-line-restaurant: Den traditionelle restaurant hvor gæsterne bestiller maden og sidder til bords inde i restauranten. Egner sig fortræffeligt til storcentre og gågader.

Drive-in-restaurant: Her kan gæsterne bestille maden og sidde til bords inde på restauranten. De har også mulighed for både at bestille og få udleveret maden uden for restauranten i deres biler. Drive-in er oftest en fritstående bygning, som er nem at lokalisere i trafikken.

Kompakt modul: Er en mindre restaurant beregnet på idrætshaller, togstationer eller lignende steder med begrænset plads.

 

FINANSIELLE KRAV TIL KOMMENDE FRANCHISETAGERE

Vi stiller visse finansielle krav til vores kommende franchisetagere.

Ansøgere, som allerede driver anden virksomhed, skal aflevere seneste reviderede årsregnskab, de seneste 12 måneders resultat, en aktuel balance samt et likviditetsbudget for de kommende to år for den aktuelle virksomhed.

Ud over dette skal samtlige ansøgere aflevere tilfredsstillende information om nuværende gæld, ydelser og renter.

 

INTERN UDDANNELSE

For at blive franchisetager skal man gennemgå en intern uddannelse.

Franchisetageren skal gennemgå Burger Kings uddannelsesprogram og efterfølgende blive godkendt. Varigheden af programmet er 15 uger. Uddannelsen giver dig det grundlæggende kundskab, som kræves for at kunne drive en Burger King-restaurant. En overvejende del af programmet skal bestås med godkendt resultat, inden ansøgeren antages som franchisetager. Undervisningen sker både praktisk på Burger King-restauranter samt teoretisk i klasseværelset.

Omkostninger til fx rejser, ophold og personlige udgifter i forbindelse med uddannelsen står franchisetageren selv for. Al uddannelse samt materiale, som tages på Burger Kings ordinære uddannelsessted, er gratis. Man modtager ikke løn fra Burger King under uddannelsen.