mennesker


MENNESKER

Vi sætter pris på alle de mennesker, vi møder. Hvad enten det er vores medarbejdere, gæster eller beboere i vores lokalsamfund. Hos Burger King har vi som arbejdsgiver mulighed for at gøre en forskel for mange. Og i de sidste 5 år har vi åbnet 133 nye restauranter i Skandinavien, hvilket har skabt over 4.500 nye job.


FØRSTE JOB OG TRIN I ARBEJDSLIVET

En fod indenfor på arbejdsmarkedet, det første job, en karriere eller en uddannelse. Vi har mange ting at være stolte af, når det kommer til vores medarbejdere. Vi gør alt, hvad vi kan, for at engagerer os og give jobmuligheder til unge og dem, der har lidt sværere ved at komme ud på arbejdsmarkedet. Vi samarbejder med Arbejdsformidlingen om nye job og tilbyder, at folk kan komme i gang f.eks. via et flexjob. Og vi stræber efter altid at bestå af en blanding mellem køn og nationaliteter, da vi ønsker, at vores restauranter skal afspejle vores lokalsamfund. Vi arbejder også aktivt med lokale foreninger og kommuner for at få så mange som muligt ud i arbejdslivet, hvor man både kan uddanne og udvikle sig.


ARBEJDSGIVER

Som arbejdsgiver ønsker vi hos Burger King, at vores medarbejdere vokser i deres rolle og påtager sig nye ansvarsområder. Derfor tilbyder vi en fuld serviceuddannelse til vores medarbejdere og tilbyder vores managere kurser i fx ledelse, drift og kommunikation.

Mangfoldighed er et vigtigt emne for os. Alle vores medarbejdere skal føle sig inkluderet og trygge på deres arbejdsplads – uanset køn, religion, seksuel orientering og alder. Vi har længe arbejdet med ligestilling mellem køn, og vi er stolte af, at vores restaurantchefer i dag er cirka 60% kvinder og 40% mænd. Derudover arbejder vi også med at ansætte mennesker, der måske har haft problemer med at komme ud på arbejdsmarkedet på grund af funktionelle lidelser.

Burger King ønsker at bidrage til et samfund, hvor alle mennesker får en chance på arbejdsmarkedet og har mulighed for at udvikle sig i en professionel rolle. Sammen med Klapjob skaber vi muligheder for mennesker med funktionelle lidelser ved at give dem mulighed for at træne til arbejdsmarkedet sammen med os.

Vi fokuserer også på at skabe en sikker arbejdsplads for alle vores medarbejdere og arbejder derfor sammen med en ekstern leverandør, der giver adgang til et whistleblower-system. Dette giver vores medarbejdere en sikker måde at rejse spørgsmål på deres arbejdsplads, hvor man kan forblive anonym, imens der bliver taget hånd om sagen. Derudover tilbyder vi også interaktiv træning i generel sikkerhed og i et trygt arbejdsmiljø for at sikre, at alle vores medarbejdere er glade.